Undersøgelse

Sammenfatning og diskussion:

Overordnede formål med denne undersøgelse er at bidrage til debatten omkring hvordan man kan styrke flygtninges modstandsdygtighed mod stressbelastninger i eksiltilværelsen og således undgå at ressourcestærke mennesker bliver gjort psykisk svage i forbindelse med migration.

Dette overordnede formål er søgt belyst ved :

At beskrive og sammenligne flygtninges livsbetingelser, traumatiske oplevelser og traumatiseringsgrad målt ved PTSD i Danmark sammenlignet med Italien.

At undersøge hvilke faktorer herunder sociale faktorer, traumatiske hændelser og psykiske symptomer der har betydning for udvikling af PTSD.

Overordnet hypotese var at kontrol over eget liv, social støtte og aktiv deltagelse i samfundet herunder arbejde og netværk er vigtige faktorer der modvirker udvikling af stressreaktioner (PTSD) forbundet med flugt og andre belastninger. Medens magtesløshed, marginalisering og manglende netværk, samt lang ventetid på opholdstilladelse øger sårbarhed overfor stress og udvikling af PTSD. Undersøgelsens viser som ventet, at flygtninges livsbetingelser er meget forskellige i de to lande. Således er flygtninge i Danmark sammenlignet med flygtninge i Italien forskelligt stillede mht. bosituation og arbejdsmuligheder samt netværk. Flygtninge i Italien bor anderledes end i Danmark, mindre trygt men på egne betingelser, der er højere grad af selvkontrol i form af arbejde, og større netværk lokalt og blandt landsmænd.. Traumatiseringsgraden er også forskellig Måske som en naturlig konsekvens af et mindre omsorgsgivende asyl/flygtninge system, har flygtninge i Italien oplevet en større grad af deprivation, af mad, vand, sundhedspleje og dårligere boligforhold end flygtninge i Danmark der til gengæld har flere krigsrelaterede traumer. Den totale mængde af traumer oplevet eller været vidne til er således størst i Italien, men må nok bero på oplevelser i dette land. Set ud fra denne betragtning kan det forundre at der er flest flygtninge i Danmark der har høj PTSD score. Dvs. et godt sundhedsstem er ikke i sig selv nok til at beskytte mod PTSD, eller omvendt må der være levebetingelser i Italien der kan kompensere for dårlige sundhedsbetingelser. Dette forhold belyses, ved at undersøge hvilke faktorer, sociale, traumatiske hændelser og følelser der har størst betydning for PTSD symptomatologi. De sociale faktorer er et arbejde, netværk blandt egne, yngre alder og kendskab til andet sprog end ens eget styrker resilience mod PTSD. På flertallet af disse områder har flygtningene bedre vilkår i Italien end i Danmark, dvs. de har i højere grad mulighed for at klare sig selv ligesom de ikke er så isolerede socialt i Italien relativt i forhold til i Danmark. Men disse faktorer forklarer kun ca. 40 % af variationen i PTSD resten kan tilskrives traume og symptomforhold. I forhold til traumer har manglende husly en omvendt korreleret relation til PTSD score. Kan dette ligefrem beskytte mod PTSD, det lyder umiddelbart mærkeligt, men set i lyset af at flygtninge i Italien i højere grad har kontrol over deres egen hverdag og ikke bliver instituatinaliserede i præasylfasen, kan dette måske forstås som en bekræftelse på hovedhypotesen. Desuden har flere flygtninge i Danmark oplevet krigshandlinger end i Italien, et traume der har indflydelse på graden af PTSD. Når man ser på de psykiske symptomer, der er karakteristiske for flygtninge med PTSD til forskel for personer uden er det især symptomer på manglende tro på fremtiden og håbløshed der er udslaggivende i forhold til at skelne mellem de to grupper. Disse to symptomer er signifikant større blandt flygtninge i Danmark. Dette passer godt med hypotesen om at ensomhed, manglende arbejde, marginalisering har betydning for udvikling af psykiske symptomer. Hypotesen om opholdstiden som belastende faktor i præasylfasen kan imidlertid ikke bekræftes. Disse resultater sætter fokus på et dilemma i strategien bag det danske asylsystem, der er udviklet et udmærket sundheds system for flygtninge således at de ikke belastes af manglende omsorg og forebyggende sundheds foranstaltninger men samtidigt er flygtningenes liv især i præasylfasen præget af institutionalisering, ved anbringelse i lejre, og i manglende mulighed for at udøve kontrol over eget liv i form af adgang til arbejde. Undersøgelsens resultater peger på at der i Danmark skal udvikles muligheder for at flygtninge kan arbejde og derved bevare deres faglige og menneskelige identitet, og få mulighed for at bygge lokale netværk.

Hele undersøgelsen

Asylansøgeres og flygtninges vilkår og psykosociale tilstande  i Italien og Danmark. En sammenlignende undersøgelse af (sammenhængen mellem) traumatisering, indkvarteringsforhold og belastningssymptomer i de 2 lande.        

Cand. Psych. Mansour Esfandiari. Psykologisk konsulent

                                                              

Abstrakt.
Denne undersøgelse omfatter en beskrivelse af 60 afghanske og 60 iranske asylansøgere og flygtninge bosiddende i henholdsvis Italien og Danmark.

Der er foretaget en beskrivelse af sociale forhold, traumatiske oplevelser og traumatiseringsgrad, målt ved Harvard Trauma Questionnaire. Undersøgelsen viser, at hverken nationalitet eller opholdsstatus har betydning for traumatiseringsgrad.  Denne er størst blandt personer i Danmark. i forhold til Italien.

Boligforholdene er dårligere i Italien end i Danmark, men i Italien har flere personer mulighed for arbejde og har bedre netværk blandt lokale personer og blandt egne landsmænd end i Danmark, hvor de lever isoleret  og institutionaliseret. Ligeledes flygtning i Italien taler bedre italiensk end  flygtninge i Danmark taler dansk.

Manglende tro på fremtiden og håbløshed der signifikant større blandt flygtninge i Danmark end flygtninge i Italien.

Undersøgelsen bestyrker således hypotesen om, at kontrol over eget liv har betydning for modstands-dygtighed mod stress.

Indledning.

Dette arbejde er inspireret af N. Sveaass, der understreger, at flygtningenes situation aldrig kan blive ideel, da denne er et direkte produkt af tragedie. Men det er vores udfordring at sikre, at flygtningene ikke oplever flere tragedier, end de allerede har oplevet.

N. Sveaass påpeger at det at have arbejde, netværk, kontrol med deres egen situation er blandt de vigtigste elementer for flygtningens psykiske velbefindende. (Empowerment of Traumatized Refugee Families European conference Copenhagen (Oct.99).

 

I EU-landene behandler man flygtninge på vidt forskellig måde, og man har ikke nogen fælles standard på området.

Danmark og Italien er både geografisk og kulturelt ret forskellige, og derfor er det interessant at sammenligne en gruppe flygtninge og asylansøgere i de 2 lande mht. tilbud og psykiske tilstand.

 

Adskillelse fra flygtningenes vante omgivelser, kulturelle baggrund, samt kulturmødet med det nye land, boligforholdene i asylcentrene, ventetiden, som i nogle tilfælde er op til flere år, og de traumatiske oplevelser såsom tortur, krig o.s.v, som flygtningene bringer med sig fra hjemlandet, giver sig til udtryk på forskellig måde hos det enkelte individ.

 

Det at være flygtning og leve i eksil er forbundet med en lang række tab, der har intergenerationelle og livsvarige følger for individer, familier og grupper Arenas et al.(1987).

Dette tab giver udslag på forskellige niveauer afhængig af helbredstilstanden og sorgprocessens gennemlevelse. 

Forløbet af sorgprocessen afhænger dels af individets personlighed, mestringsstrategier, uddannelse, kendskab til den nye kultur, dels af eksillandets karakteristika (f.eks. mono-etnisk versus multi-etnisk), som er afgørende for, hvordan immigranter vil blive integreret i samfundet gennem bolig, arbejde, uddannelse etc. Berry et al. (1987).

 

Flygtningene oplever sig ofte værende magtesløse i forhold til den nye situation, de er havnet i, hvilket giver sig til udtryk i forskellige stressniveauer Arenas & Jessen, (1991).

Dette er med til at forringe deres psykosociale kompetencer, og kan give sig til udtryk i deres almene helbredstilstand med forskellige symptomer af både fysisk og psykisk karakter såsom muskelsmerter, hovedpine, søvnløshed, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær m.m.

Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) er en diagnose, som ofte benyttes i forbindelse med traumatiserede flygtninge. PTSD optræder første gang i 1980 i DSM III (APA).

Ifølge WHO’s ICD-10 beskriver man PTSD således: F43.1 ”en tilstand, som opstår som forsinket eller protraheret reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed) af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver. ”

 

Det er vigtigt, at flygtningene oplever, at de har medbestemmelse i deres nye land og bliver inddraget i de beslutninger, der vedrører dem og deres liv. Ellers hensættes de i magtesløshed, og deres selvhed trues bl.a. af eksilets brud og diskontinuitet og fører  til ”nostalgisk reaktion” (Zwingmann, 1973) bunder i længsel efter ”det tabte paradis” Arenas & Jessen, (1991).

 

Forfatteren, der selv er tidligere asylansøger, mener, at man med velfærdssystemet i Danmark gør flygtninge til nogle svage personer, og deres evner til at overleve og klare sig selv systematisk bliver taget fra dem. Det er problematisk, når asylansøgere og flygtninge ikke kan bruge deres uddannelse fra hjemlandet, og deres arbejdskraft ikke bliver udnyttet, og dermed hensættes i passiv magtesløshed uden at få mulighed for at gøre nytte i det nye samfund og have  kontrol over eget liv.

Som psykolog hører man ofte flygtningene give udtryk for oplevelsen af at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet osv. Ligesom asylansøgere giver udtryk for, at det er urimeligt, at de  i Danmark hverken får lov til at uddanne sig eller arbejde, selv om asylsagsbehandlingen kan tage flere år . Det gør, at folk som har været vant til at være aktive det meste af deres liv og været med til at bidrage samfundet i deres hjemland, pludselig står i en situation, hvor de går i stå.

Hos flere af dem, opleves det som et signal om, at vi ikke brug for dig, og du er ikke en del af det samfund, du ellers får en del hjælp og ydelser fra.

En anden årsag kan være, at asylansøgere lever i lukkede lejre isoleret fra resten af samfundet, og de har ikke den store mulighed for at møde danskerne andre steder end i busser og forretninger. Samtidig er arbejdsløsheden blandt flygtninge med opholdstilladelse betydelig højere end blandt danskere Ifølge AF, Socialministeriet (2001).

 

I EU-landene behandler man flygtninge på vidt forskellig måde, og man har ikke nogen fælles standard på området., hverken i præasylfasen eller ved integration efter opholdstilladelse.

 

Danmark og Italien er både geografisk og kulturelt ret forskellige, og derfor er det interessant at sammenligne en gruppe flygtninge og asylansøgere i de 2 lande for at undersøge forskelle i leveomstændigheder, traumatiseringsgrad og udvikling af psykiske problemer samt undersøge samspil mellem disse faktorer.

 

Italiensk forhold for asylansøger og flygtninge.

 

Tidligere har albanere presset det italienske asylsystem, og regeringen havde oprettet specielle centre for de 20.000 albanere, som kom med store skibe til Italien, og gav dem lov til at søge asyl. Der kom i 1991 19.000, de blev betragtet som økonomiske immigranter og sendt tilbage.

Asylansøgere kommer fra det meste af verden, men Kosovo-albanere, irakiske og tyrkiske kurdere er i øjeblikket den største ansøgergruppe. Næsten alle sammen får opholdstilladelse og bliver som regel ikke sendt tilbage. Det tog ca. 10 måneder i 2001 for at få sin asylsag behandlet.

Asylansøgere kan give deres ansøgning til asyl i lufthavnen, ved den italienske grænse eller hos politicentralen ”Questura”. Asylansøgeren skal selv medbringe 4 billeder samt de dokumenter, som han nu har med sig. Politiet registrerer vedkommendes oplysninger og vil have en adresse fra asylansøgeren til evt. kontakt, og han må vente på at komme til et interview. Der er ikke nogen hindringer for, hvor en asylansøger vil opholde sig, og de italienske myndigheder blander sig stort set ikke i, hvor folk vil bo, bare de giver deres nye adresse, således at myndighederne kan kontakte dem, når der er brug for det. Det er ikke tilladt at forlade landets grænser før, at deres asylsag bliver behandlet, men de åbne grænser i Europa gør det muligt for en del asylansøgere at  rejse til andre land for at arbejde, da det er svært at få arbejde i Italien.

Hvis en asylansøger får afslag på sin asylansøgning, hvilket det er de færreste der får, har asylansøgeren mulighed for at appellere deres sag inden 60 dage efter det første afslag for asyl. Afviste asylansøgere har ret til gratis advokathjælp. Der er ikke automatisk forlængelse af midlertidig opholdstilladelse.

Når en person giver sin asylansøgning til myndighederne bliver han/hun registreret hos politiet. Der kan gå et par måneder, før man får  ”Permesso Di Soggirno” Det er et dokument med midlertidig opholdstilladelse, indtil da er der ikke taget nogle fingeraftryk eller interviews med asylansøgeren, blot udfyldt et skema med nogle billeder. Når asylansøgeren har fået sin ”Permesso Di Soggirno”, har han mulighed for at få hjælp og evt. en plads på en center.

Indtil da må personen sove i det fri eller selv finde et sted at være. Der er mange asylansøgere, som sover i forskellige parker, busser og togstationer uden nogen mulighed for at blive vasket  eller foretage anden form for personlig hygiejne. Herefter kan asylansøgeren vælge at bo på et asylcenter og ikke få lommepenge, eller derimod selv finde en bolig og ikke belaste systemet, hvorved der gives 140 kr. i  45 dage, i alt ca. 6.200 kr. Det er alt, hvad en asylansøger kan få, mens han/hun venter på asyl uanset, hvor længe det tager at få asyl. Hvem der kan få hjælp, og hvornår er meget forskelligt, og mange asylansøgere har fortalt, at de ikke har fået lommepenge de sidste 5 måneder, da det er afhængigt af, hvor mange asylansøgere, der har været, og hvor mange penge der er i kassen.

Kommunerne har ansvar for at hjælpe asylansøgere, og der er stor utilfredshed blandt asylansøgerne og de humanitære organisationer over kommunernes måde at løse opgaven på.

 

Asylcentre for voksne.

Kosovo-albanere har haft deres egne centre, og de fleste af dem er repatrieret med økonomisk hjælp.

Der en del modtagecentre (findes ikke statistik), hvor asylansøgere kan bo, men centrene er  ikke specielt oprettet til asylansøgere. Mange centre svarer til herberger i Danmark, og der bor mange forskellige mennesker på dem. Generelt er der meget stor forskel på, hvordan asylcentre drives i Italien sammenlignet med Danmark. 

Asylansøgere skal forlade asylcentret før kl.9 om morgenen og kan først komme tilbage igen kl.19, hvor de har mulighed for at få aftensmad. Dette begrundes med, at centret og værelserne skal gøres rent.

Asylansøgerne får morgenmad, men må selv sørge for middagsmaden. De tager som regel rundt omkring for at få gratis bespisning, som forskellige kirkelige og humanitære organisationer udbyder. Asylansøgerne får som regel ingen lommepenge ej heller transporthjælp, og de fleste steder, hvor man kan få gratis mad, ligger langt fra centrene, hvorfor asylansøgerne er nødt til at tage bussen uden billet.

De over 60 asylansøgere, der blev interviewet til denne undersøgelse, gav udtryk for, at det var meget belastende og ydmygende for dem at gå fra et sted til sted at få noget mad, og de måtte hele tiden holde sig ajour med, hvornår og hvor der var gratis mad. Alle asylcentre er multietniske, og der er ej heller centre for asylansøgere med særlige behov som f.eks. folk med store psykosociale problemer.

Der findes ingen beboerinvolvering med hensyn til at drive asylcentret, ej heller kulturelle eller andre former for aktiviteter i dagtimerne. Der er et fjernsynsrum på centret, og alle skal gå til deres værelser før kl. 23. De sprogskoler, som giver tilbud for asylansøger, bliver drevet af frivillige og humanitære organisationer.

Efter ca. 10 måneder må asylansøgeren ikke længere være på centret og skal selv finde et sted  at bo. Eksempelvis oplevede undertegnede en enlig afghansk dame med 4 små børn, som var blevet smidt ud fra sit center og måtte sove i det fri.

Der er ingen screening for asylansøgere, men de får tildelt en gratis familielæge, og de kan stort set  få de samme tilbud, som en italiener kan få. Den medicin, som er på recept, udleveres gratis. Generelt udtrykker asylansøgerne og flygtningene stor tilfredshed flygtningene med hensyn til lægehjælp og deres møde med sundhedssystemet.

 

Tilbud mens man venter på asyl.

Det er ikke tilladt at arbejde, mens man venter på asyl. Asylansøgeres børn har det samme skole tilbud som de indfødte. Der bruges næsten ikke tolke, men det er indtrykket, at de fleste asylansøgere efter få måneder kunne tale italiensk nogenlunde.

På grund af meget svære og hårde livsbetingelser bliver en del af asylansøgerne misbrugt på arbejdsmarkedet. De underbetales for at gøre det beskidte og hårde arbejde, som italienerne ikke vil gøre. De fleste, jeg talte med, var meget villige til at arbejde og var ligeglade med, hvilket slags arbejde, blot de kunne tjene deres egne penge.

Efter asyl  

Når man har fået asyl, får man ca.6.000 kr. en gang om året i max 5 år. Udbetalingerne er ikke regelmæssige, og nogle gange kan der gå flere måneder før flygtninge kan få deres penge.

Der er et meget stærkt netværk mellem flygtningene, og det kan muligvis skyldes de hårde betingelser, de lever under, hvor de er afhængige af hinandens hjælp og støtte for at overleve. Som regel er de gamle asylansøgere behjælpelige med at give husly til de nyankomne. De får også en slags introduktion om de tilbud, der findes eller mangel på samme.

 

De danske forhold.

Siden 1984 har Dansk Røde Kors (DRK) fået en opgave fra staten om at indkvartere asylansøgere.

DRK har omkring 50 asylcentre rundt omkring i Danmark. Fra midt i 80’erne til 90’erne var de fleste asylansøgere i Danmark mænd fra Palæstina, Libanon, Iran, Irak og Sri Lanka. Først i 90’erne efter krigen i Eksjugoslavien kom ca. 25.000 bosniere til DK, som havde særlig ophold, hvor de havde lidt  andre vilkår end andre flygtninge. I 1999 fik DRK 3000 Kosovo-albanere, og igen blev de placeret i specielle flygtningelejre adskilt fra andre flygtninge pga. deres specielle status.

I 1999 var ca. 994 asylansøgere fra Afghanistan og 292 fra Iran.  I alt var der i 1999 12.331 asylansøgere i Danmark (kilde: ” Danmarks Udlændige”, nr. 97, april 2001).

Antal personer, der fik asyl i Danmark i 1999, var 4.305, heraf fik 3.323 bevilliget asyl fra Udlændingestyrelsen, og ca. 430 fra Flygtningenævnet, 518 var kvoteflygtninge.

Dansk Røde Kors asylcentre har både enlige flygtninge, familier og uledsagede børn. Ligeledes findes et center for ledsagede og uledsagede børn. Flygtningene ankommer først til et modtagecenter, mens politiet og Udlændingestyrelsen indsamler oplysninger til at behandle deres asylsag. DRK hjælper flygtningene med danskundervisning og sundhedshjælp på centrene ud over indkvarteringen.

DRK’s sundhedspersonale undersøger asylansøgernes helbredstilstand, akutte lidelser behandles straks, hvorimod ikke akutte lidelser behandles efter, at asylansøgerne er flyttet til opholdscentrene.

De fysiske rammer på opholdscentrene består i, at 3-4 enlige mænd eller en hel familie bor på et værelse. I akutte tilfælde har det været nødvendigt at bruge skibe, containere og sportshaller som indkvartering. DRK har desuden specielle centre for omsorgskrævende asylansøgere, uledsagede børn, syge og enlige kvinder. På disse centre er der ekstra personale fra forskellige faggrupper.

 

Aktiviteter:

Alle beboere fra 17 år og opefter bliver tilbudt undervisning i dansk. Voksne får 5 timers undervisning og 15 timers andre aktiviteter om ugen.

Alle børn fra 7 til 16 år får særligt skoletilbud på asylcentrene, som indeholder samme fag som folkeskolen i Danmark. Først når flygtningen har fået asyl, kan han/hun gå i almindelig skole med danske børn, børn fra 3-6 år har mulighed for at være i daginstitution.

 

 

Sundhed:

DRK laver de nødvendige helbredsundersøgelser af asylansøgerne. Formålet med det er at behandle akutte sygdomme hos asylansøgerne og undgå smitsomme sygdomme. Som udgangspunkt er asylansøgerne ikke tilsluttet det offentlige sundhedssystem, og de må ikke uden videre gå til lægen eller på hospitalet, kun efter henvisning fra en sygeplejerske på asylcentret.

Asylansøgere med psykiske problemer får tilbudt psykolog/psykiatrisk bistand ved eksterne behandlere.

 

Ventetid:

I 1994 foretog en DRK’s læge en videnskabelig undersøgelse, hvor  det blev dokumenteret, at 15% af alle raske asylansøgere får psykiske sygdomme, hvis de venter mere end 2 år. Asylansøgere, som i forvejen har traumatiske oplevelser bag sig, bukker hurtigere under i ventetiden. I begyndelsen af 90’erne var den gennemsnitlige sagsbehandling på asyl ca. 20 mdr., i 2000 var den ca. 10 mdr., aktuelle ventetid i asylsystemet er ca. 16 mdr., men der er stadig mennesker, der venter mere end 2 år på asyl.

En af de vigtigste forklaringer på, at asylansøgere bliver syge i løbet af ventetiden, er den meget lille indflydelse, de har på deres tilværelse, hvor de føler sig isoleret og ikke har noget at give sig til.

 

Lommepenge:

Asylansøgerne får ikke løn for at arbejde eller gå i skole på centrene, men de får penge til mad, tøj og lommepenge. En voksen får hver 14. dag ca. 417 kr. i lommepenge og 535 til mad. Et barn fra 0-13 år får hver 14. dag omkring 88 kr. i lommepenge, 445 kr. til mad. Unge mellem 14-17 år får ca. 225 kr. i lommepenge og 490 til kost hver 14. dag. Tøjpenge er ens for alle aldersgrupper 210 kr. om måneden.

(Kilde: ”Den danske model”, udgivet af Dansk Røde Kors Asylafdeling, 2000)

 

Denne undersøgelse:

Formål

Overordnede formål med denne undersøgelse er at bidrage til debatten omkring hvordan

man kan styrke flygtninges modstandsdygtighed mod stressbelastninger i eksiltilværelsen og således  undgå at ressourcestærke  mennesker bliver gjort psykisk svage i forbindelse med migration.

 

Delmål

1. At beskrive og sammenligne flygtninges livsbetingelser, traumatiske oplevelser og traumatiseringsgrad målt ved PTSD i  Danmark sammenlignet med Italien.

2. At undersøge hvilke faktorer herunder sociale faktorer, traumatiske hændelser og psykiske symptomer der har  betydning for udvikling af  PTSD.

Hypotese:

Overordnet hypotese er at kontrol over eget liv, social støtte og aktiv deltagelse i samfundet herunder arbejde og netværk   er vigtige faktorer  der modvirker udvikling af stressreaktioner (PTSD) forbundet med flugt og andre belastninger. Medens magtesløshed, marginalisering og manglende netværk, samt lang ventetid på opholdstilladelse øger sårbarhed overfor stress og udvikling af PTSD.

Materiale:

I alt Indgår 120 mandlige asylansøgere og flygtninge i undersøgelsen heraf 64 iranere og 56 afghanere, i Danmark og i Italien, fordelt således at der er halvt af hver gruppe i hvert land . Deltagerne i undersøgelsen er tilfældigt udvalgte. I Italien  er deltagerne udvalgt blandt flygtninge som er i kontakt med CIR (CONSILGIO ITALIANO PER I RIFUGIATI) flygtningen hjælpen i Italien (Rom). Her hjalp en afghansk læge med at spørge de asylansøgere og flygtninge, som henvendte sig til CIR for at søge råd og hjælp, om de kunne ønske at medvirke i en undersøgelse, hvis formål var at sammenligne de to lande på flygtningeområdet. Derefter mødtes undertegnede med intervieweren og gjorde det endnu en gang klart, hvad der var formålet med interviewet, og at de adspurgte havde frihed til at sige nej, hvis de tvivlede eller ikke ønskede at deltage. Der var kun 2 personer, der takkede nej, før spørgeskemaet blev udleveret, og en person ønskede under udfyldelse at spørgeskemaet at blive fritaget. Dataindsamlingen blev foretaget på 2 mdr. i 2000.

I Danmark er deltagerne også tilfældigt udvalgt, blandt asylansøgere på Sjællandske asylcentre samt blandt flygtninge i foreninger, der bruges som mødested for mange flygtninge.

I Danmark har det været en lidt anden hård proces at finde folk til at kunne/ville deltage i undersøgelsen, og det tog over 10 måneder at foretage 60 interviews.

I Danmark fik asylsøgerne et brev på farsi fra centersygeplejersken, hvori der stod formålet med undersøgelsen, at det var frivilligt at deltage, at det foregik anonymt, og at deltagelse eller manglende deltagelse ikke ville have nogen som helst indflydelse på deres asylsagsbehandling eller på forholdet til centeret.

           

Metode

Der er anvendt et semistruktureret interview omfattende  10 spørgsmål om alder, oprindelsesland, uddannelse, bolig, jobs, og familieforhold. Der er også spurgt ind til  netværk og sproglig kompetence m.h.t. det lokale sprog eller andet EU sprog, hvor længe de pågældende har været uden for eget land samt holdninger til landet i form af hvor vidt de er tilfredse med at være i værtslandet.

 

Deltagerne har desuden udfyldt spørgeskema om traumatiske oplevelser og aktuelle symptomer ved personligt interview. Harvard Traume-spørgeskema (HTQ) på farsi er således anvendt ”Mollica et al”. (1992) . Spørgeskema på Farsi  er venligst udlånt fra Rehabiliterings Centret for Torturoverlevere i København, Danmark (RCT). HTQ består af 3 dele. I den første del var der 20 spørgsmål om deres traumatiske oplevelser og de fysiske og psykiske belastende oplevelser, som de har haft både i hjemlandet og i udlandet. I den anden del er der 30 spørgsmål om deres symptomer. En kritisk score på>2.5 er i følge forfatteren indikator for psykisk lidelse, PTSD.

 

Data er indtastet i Excel og bearbejdet i SPSS samt multivariat statistik program PRIMER. Der er anvendt deskriptiv statistik, chi 2 tests, t-tests, multipel regressionsanalyse,  ANNOVA, multivariat statistik.

 

Etik

Alle interviews foregik absolut anonymt, og der blev ikke registreret nogen persondata, som kunne gøre det muligt at genkende en deltager fra den anden.

Tema for undersøgelse og metoden blev forlagt til Den Etiske Videnskabelige Komité og Registertilsynet.

 

Resultater:

Da der indgår mange parametre i undersøgelsen herunder nationalitet (afghanere og iranere), hvor flygtningene er bosat,  i Italien eller Danmark, og da flygtninge i dette materiale består af såvel personer med opholdstilladelse som personer der er asylansøgere samt nogle få uregistrerede undersøges først hvilken betydning disse faktorer har for mental helbred målt ved PTSD score. Idet resultater af sådanne analyser er afgørende for  hvor mange af disse parametre  det er relevant at vise  i beskrivelsen og analysen af samspillet mellem  sociale forhold, traumatiske oplevelser og PTSD symptomatologi.

 

Har opholdsland, nationalitet og opholdsstatus betydning for udvikling af posttraumatisk stress (PTSD) ?

Undersøgelsen blev udført for det samlede datamateriale og delt op efter personernes opholdstilladelse  for at belyse hvorvidt personer med forskellig opholdsstatus og nationalitet påvirkes forskelligt af opholdsland.

 

 

 

 

 

 

Tabel.1. Betydning af opholdsstatus, opholdsland og nationalitet i forhold til PTSD

Opholdsstatus

Faktor

F

p

1,2,3

Bosat

33.48

<0.0001

Land

0.84

0.361

Bosat x Land

0.58

0.448

1

Bosat

9.77

0.003

Land

0.70

0.41

Bosat x Land

1.61

0.21

2

Bosat

8.27

0.006

Land

0.12

0.73

Bosat x Land

0.02

0.88

Tabel 1. To-sidet variansanalyse af effekten af modtagerland (bosat) og nationalitet (land) for  PTSD. 

 

Analysen viser at der er signifikant forskel på PTSD niveauet i de to modtagerlande, men at nationaliteten ikke har nogen signifikant betydning. Analysen viser at der ingen interaktion er mellem bosat og land, eller med andre ord, at effekten af bosat er uafhængig af, hvilket land man kommer fra. Dette resultat er uafhængigt af hvordan datamaterialet deles op, hvilket indikerer, at opholdsstatus ingen betydning har for PTSD-score.

 

Tabel 2. Effekten af opholdsland og opholdsstatus for PTSD score:

Faktor

F

P

Bosat

27.08

<0.0001

Opholdsstatus

1.53

0.22

Bosat x opholdsst.

Tabel 2. To sidet variansanalyse af effekten af modtager land (bosat) og opholdsstatus for niveauet i PTSD-score viser, at der er ingen interaktion mellem bosat og opholdsstatus.

 

Med baggrund i denne analyse vælges at se bort fra nationalitet, opholdsstatus i forhold til PTSD-score og overvejende at præsentere sociale data, traumatiske oplevelser og PTSD symptomatologi for personerne i henholdsvist Italien og Danmark

 

Herefter undersøges formål 1. :

At beskrive og sammenligne flygtninges sociale forhold, traumatiske oplevelser og målt ved PTSD i  Danmark sammenlignet med Italien.

 

1. Sociale forhold:

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 3. Sociale Data:

 

 

TABEL 3

alle i Italien alle i DK
Gennemsnit s.d. Gennemsnit s.d.
Alder 28,7 – 7,8 30,3-7,5
Hvor længe har de ophold i værtlandet 13,, 5 – 11,7*** 20,7-16,7
Horlænge har de været i udlandet 26,3-241,3 27,5- 18
Boligforhold 2,3-  1**** 1,6- 0,8
Skole 1,8- 0,7**** 2- 0,6
Taler landets sprog 1,6- 0,5 1,9- 0,4
Taler Eu. Sprog 1,5- 05 1,6- 0,5
Arbejdsforhold 2,7- 0,7* 3- 0,35
Har dansk/italiensk netværk 1,7- 0,5**** 2- 0,3
Har landsmænd som netværk 1,1- 0,3*** 1,3- 0,5
Børn DK/Italien 2- 1,3**** 1,8- 0,5
Ophold status 1,5- 0,7 1,5- 0,5


p= 05, ** P = 01., ***P= 005, **** P = 001

 

Tabel 3. Her beskrives flygtninge  mht. sociale data. Forskelle er beskrevet ved at stjernemarkere P værdi. Der er ikke signifikante forskelle mht. aldersfordeling og opholdsstatus. Ingen asylansøger har mere end 18 mdr. opholdstid i denne undersøgelse hverken i Italien eller i Danmark.  Personer med lang opholdstid har asyl (Tabel 4).

Der er ingen forskel mht. hvorvidt man kan tale et andet sprog. Der er forskel mht. skolegang (Tabel 5). Der er forskelle mellem flygtninge i Italien og Danmark mht., boligforhold (Tabel 6), arbejde, netværk  i værtslandet, netværk med egne, hvorvidt man taler landets sprog og hvorvidt man har børn med.  Forstået således at flygtninge i Italien bor mere usikkert end i Danmark, på gaden eller hos vekslende venner og bekendte, mens de i Danmark bor enten permanent eller på asylcentre. I Italien har flere arbejde og de har mere omgang, netværk med italienere, ligesom de også har mere omgang med deres egne, og de taler i højere grad landets sprog. Sagt med andre ord flygtninge i Danmark lever mere isoleret, de taler ikke landets sprog, har ikke så meget netværk blandt danskere og blandt landsmænd og har i ringere udstrækning adgang til arbejde end flygtninge i Italien.

 

Opholdsstatus

Tabel 4.

                                 Alle i Italien               Alle i Danmark

Har asyl

21

31

Asylansøgere

35

29

Ikke registrerede

4

0

Mindre end 12 mdr. opholdstid

35

31

Mere end 12 mdr. opholdstid

25

29

 

 

 

 

Skoleforhold:

 

Tabel 5.

                                 Alle i Italien               Alle i Danmark

 

Mere end 7 års skolegang

40

48

Mindre end 7 års skolegang

20

12

 

 

 

Boligforhold

Tabel 6.

                                 Alle i Italien               Alle i Danmark

 

Permanent bopæl

8

21

Asylcenter

20

35

Boligløs

29

0

Anden indkvartering

3

4

 

Arbejdsforhold

Tabel 7.

                                 Alle i Italien               Alle i Danmark

 

Har arbejde

                                        11 

2

Arbejdsløs

49

58

 

 

2. Traumatiske oplevelser:

 

Tabel 8. Traumatiske oplevelser:

                                               Alle i Italien                                       Alle i Danmark

 

TABEL 8
TRAUMER
Mangel på føde og vand 3,3 – 1,3*** 2,2- 1,4
Dårligt helbred uden adgang til læge hjælp 2,5- 1,5* 2- 1,3
Mangel på beskyttelse 3,7- 1** 2,3- 1,4
Fængsel 2,9 – 1,5 3,1-1,4
Slag på kroppen 2,5 – 1,5 3- 1,4
Krig – eller krigslignede situationer 2,8 – 1,5* 3,4- 0,9
Hjernevask 1,8- 1,3 1,7- 1,2
Voldtægt eller seksuel misbrug 1,3- 0,8 1,2- 0,6
Tvunget adskillelse fra andre 2,8 – 1,4 2,5- 1,4
Være tæt på at dø 3,6- 1,2* 3,2- 1,3
Tvunget adskillelse fra familie 3,2- 1,3 3,3-1,3
Drab af familie eller venner 3,5- 1,8 3,3-1,3
Uforklarlig dødsårsag hos familie eller venner 2,6- 1,4 2,3- 1,5
Drab på fremmede 2,7_ 1,2* 2,2- 1,3
Kidnapning 2,2 -1,3 1,9- 1,2
Tortur 3,3- 1,3 3- 1,4
Oplevet angstfyldte og farlige situationer 3,8- 0,8* 3,5- 1,2
Nær druknet 1,9- 0,4 2- 0,2
Kvælning eller strangulering 1,9- 0,4 2- 0,3
Slag i hovedet 1,6- 0,5 1,7- 0,5
Traumer totalt 10,4- 3,4*** 8,7- 3,8

* p= 05, ** P = 01., ***P= 005, **** P = 001

Af tabel 8 fremgår at mht.  traumatiske oplevelser har flygtninge i Italien oplevet mere mangel på mad og vand, dårligt helbred og adgang til behandling ligesom de i højere grad mangler husly, i forhold til flygtninge i Danmark. Dvs. at der er stressende faktorer i forhold til sundhed i eksilperioden. Der er også flere flygtninge i Italien der er adskilt fra deres kære og som har oplevet mord på fremmede. Det gennemsnitlige tal for totalt oplevede traumer  personerne har været vidne til eller selv udsat for er signifikant højere i Italien end i Danmark. Medens flygtninge i Danmark i højere udstrækning har oplevet flere kampsituationer.

 

3. Psykiske symptomer: Traumatiseringsgrad målt ved PTSD samt psykiske symptomer

 

Tabel 9.  Symptomer:

TABEL 8

SYMPTOMER

alle i Italien Gennemsnit s.d. alle i DK Gennemsnit s.d.
PTSD 2,4- 0,5**** 2,9- 0,4
Alle spørgsmål 2,2- 0,6 2,7- 0,4
Tilbagevendende tanker eller erindringer om de mest ubehagelige og voldsomme begivenheder 3,0 – 1,0* 2,7 – 0,7
Føler som om du oplever begivenhederne igen 2,3 – 1,0* 2,8 – 0,7
Tilbagevendende mareridt 2,7 – 0,9*** 3,1- 0,6
Følger dig afsondret eller tilbagetrukket fra andre mennesker 2,7-1,1 *** 3,2- 0,7
Ude stand til at mærke følelser 2,2 –1,0**** 2,8- 0,7
Fare du let sammen eller bliver forskrækket 2,5 – 1,0**** 3,3 – 0,7
Har svært ved at koncentrere dig 2,6 –1,0*** 3,2 – 0,7
Har søvnbesvær 2,9 – 1,1**** 3,6 – 0,6
Føler at du er på vagt 1,9 – 1,0* 2,5 – 1,6
Føler dig irritable eller har vredesudbrud 2,4 – 0,9* 2,8 – 0,8
Undgår aktiviteter, der minder dig om de ubehagelige og voldsomme begivenheder 2,3 – 1,0** 2,7 – 0,8
Ude af stand til at huske dele af de ubehagelige og voldsomme begivenheder 1,9 – 1,0*** 2,5 – 0,8
Formindsket interesse I dagligdags 1,8 – 1 3,1 – 0,95
Føler at du ikke har nogen fremtid 2,3 –1,2**** 3,5 –0,9
Undgår tanker og følelser, der er forbundet med de ubehagelige og voldsomme begivenheder 2,2 – 1,0*** 2,7 – 0,9
Pludselige følelsesmæssige eller kropslige reaktioner , når du bliver mindet om de ubehagelige og voldsomme begivenheder 2,8 – 0,9 2,6 – 0,7
Føler at andre mennesker  ikke kan forstå, hvad du har været igennem 2,9 –0,9 3,0 – 0,8
Vanskeligheder med at udføre et stykke arbejde eller daglige gøremål 2,1- 1,1**** 3,1 – 0,9
Bebrejder dig slev for ting der er sket 2,5 – 1,1 2,5 – 0,7
Føler dig skyldig over at have overlevet 1,7 – 0,9*** 2,2 – 0,9
Føler håbløshed 1,9 – 1,1**** 3,5 – 0,8
Føler skam over de ubehagelige og voldsomme ting, der er hændet dig 2,1 – 1,0 2,2 – 0,9
Føler at du er eneste, som har været udsat for disse begivenheder 2,4 – 0,9 2,4 – 0,7
Føler at du gå bliver skør 2,0 – 1,0 2,3 – 0,8
Bruger tid på at tænke på, hvorfor disse ting sket for dig 1,7 – 1,0* 2,5 – 2,7
Føler at andre er fjendtlige overfor dig 1,5 – 0,8*** 2,2 – 0,8
Føler at du ikke har nogen du kan stole på 2,3 – 1,0 2,3 – 0,9
Fundet ud af eller fået fortalt af andre, at du har gjort ting, du ikke kan huske 2,0  – 0,9*** 2,4 – 0,9
Føler det som om du er splittet i to personer, hvor den ene betragter, hvad den anden gør 1,8 – 0,9 1,9 – 0,8
Føler at nogen, du har stolet på, har forrådt dig 2,5 – 1.1*** 1,9 – 1,0

p= 05, ** P = 01., ***P= 005, **** P = 001

 

Af tabel 9 fremgår at PTSD score er signifikant højere blandt Danske flygtninge  i forhold til  Italienske flygtninge samt at der er signifikante forskelle mellem flygtninge i de to lande mht. en række symptomer,

 

Herefter belyses  formål 2. At undersøge hvilke, sociale faktorer, traumatiske hændelser og psykiske symptomer der har størst betydning for udvikling af  PTSD.

 

1. Hvilke sociale forhold har størst betydning for PTSD?

 

Tabel 10. Undersøgelse af hvilke faktorer der har indflydelse på PTSD symptomatologi:

Variabel koefficient signifikansniveau p
Bosat

0.43

<0.0001

Netværk

0.22

0.043

Arbejde

0.18

0.032

Aldersgruppe

0.17

0.020

Taler fremmed sprog

-0.17

0.044

 

Tabel 10. Multipel lineær regressionsmodel af variationen i PTSD indeks som funktion af forskellige sociale forhold opstillet efter faldende betydning. Positive koefficienter viser at der eksisterer en positiv sammenhæng mellem stigende niveau af det givne sociale forhold og PTSD niveauet. Det betyder at det har betydning hvor man er bosat, om man har arbejde og hvilken aldersgruppe man tilhører, samt at dem der taler andet sprog og Eu-sprog  og dem som har været længe udenfor eget land har lavere PTSD score. Hvilket kan forstås således at andet sprog bidrager til at øge modstandsdygtighed mod stress. Lang tid i fremmede lande kommer også ud som en parameter af betydning for lille PTSD. I analysen tabel  1 og 2.  kommer opholdsstatus ikke ud som en selvstændig variabel af betydning for PTSD niveau. Den længste opholdstid udenfor eget land er dog set hos flygtninge med opholdsstatus, og det skal bemærkes at forskellen mellem asylansøgere og personer med ophold er signifikant forskellige i Danmark, men ikke i Italien .

 

2. Hvilke traumatiske oplevelser har størst betydning for PTSD ?

Tabel 11. Traumatiske oplevelser

Variabel koefficient signifikansniveau p
Mangel på beskyttelse

-1.11

<0.0021

Slag på kroppen

0.08

0.0167

Krig – eller krigslignede situationer

0.11

0.0029

Hjernevaske

-0,09

0.0398

Voldtægt eller seksuel misbrug

0.17

0.0443

Isolation

0.07

0.034

Kidnapning

0.11

0.008

 

Tabel 11. viser på basis af en multipel regressionsanalyse at disse parametre tilsammen kan forklare 27% af variationen i PTSD indekset.

Manglende husly er omvendt korreleret med høj PTSD, måske fordi netop denne forhold er tilfældet for flygtninge i Italien hvor PTSD score er signifikant lavest i forhold til i Danmark, at have været udsat for hjernevask er også omvendt korreleret med høj PTSD, hvilket også er vanskeligt at forklare. Kun 21 personer ud af alle 120  har oplevet dette personligt, fordelt halvt på de to lande, 2/3 er iranere og 1/3 afghanere.

De øvrige traumatiske oplevelser omfattende, legemsbeskadigelse, deltagelse i kamphandlinger, udsat for voldtægt, seksuelle overgreb, været isoleret og mistet barn  er positivt korrelerede med PTSD.

 

3. Hvilke psykiske symptomer har størst betydning for PTSD niveauet?

For at belyse dette er PTSD-score inddelt i 3 kategorier ingen (N)  middel (M)  stærk (S)

                                                                                                 <2,5            >2,5-3        >3

 

Tabel 12.  De forskellige traumesymptomers betydning for personernes PTSD niveau (ingen =N, middel=M, stærk=S)

Rang nr

N vs M

N vs S

M vs S

1

Fremtid14 Fremtid14 Lidelser25

2

Håbløshed21 Håbløshed21 På vagt9

3

Arbejde18 På vagt 9 Passiv13

4

Søvn8 Passiv13 Forrådt30

5

Passiv13 Lidelser25 Skam22

6

Følelsesløshed5 Følelsesløshed5 Håbløshed21

7

Forrådt30 Påmindet11 Hukommelse12

8

Følelser15 Arbejde18 Arbejde18

9

Afsondret4 Følelser5 Tillid27

10

Bebrejder19 Ilter6 Tænke23
Overordnet forskellighed (%)

24

28

18

 

Tabel 12. Viser de ti mest betydende traumeforhold for forskelligheden mellem i tre niveauer af PTSD.  Der er anvendt en non-parametrisk procedure (SIMPER) i PRIMER programmet. Mere specifikt, blev SIMPER anvendt til at undersøge den relative betydning af de forskellige symptomer for forskelligheden mellem de tre PTSD niveauer.  Traumaforholdene er sorteret efter faldende betydning (%) for forskelligheden.  Den overordnede forskellighed (%) er et udtryk for hvor meget personerne i de tre PTSD grupper adskiller sig udfra alle de adspurgte symptomforhold.

 

Tabel 12 viser at manglende tro  på fremtiden og en følelse af håbløshed har størst betydning for forskellen mellem de personer der ikke har PTSD og  personer der scorer <2,5 i gennemsnit på HTQ s første 16 spørgsmål (=PTSD indikator). Forskellen er størst mellem de der ikke har PTSD (N) og personer med stærk PTSD (>3,0),(S) hvilket svarer fint overens med det visuelle indtryk i figur 1, hvor N og S gruppen ligger længst fra hinanden. Det skal endvidere tilføjes at i en analyse af hvor stor betydning disse symptomer har for ligheden indenfor PTSD niveau, så fremgår det at disse symptomer ingen betydning har i forbindelse med  ikke at have PTSD.

 

 

 

 

Konklusion

·        Betydning af opholdsstatus, opholdsland og nationalitet i forhold til PTSD undersøges først

og viser at der ingen interaktion er mellem bosat og land, eller med andre ord, at effekten af bosat er uafhængig af niveauet af hvilket land man kommer fra. Dette resultat er uafhængigt af hvordan datamaterialet deles op, hvilket indikerer at niveauet af opholdsstatus ingen betydning har for PTSD scoren.

·        Dernæst er flygtninge beskrevet mht. sociale data, traumatiske oplevelser og symptomer. Forskelle er beskrevet. Der er ikke signifikante forskelle mht. aldersfordeling og opholdsstatus, samt hvor længe de har været i eksil, medens der er forskelle mellem flygtninge i Italien og Danmark mht., bo forhold,  arbejde, netværk  i landet, netværk med egne og hvorvidt man har børn med.  Forstået således at flygtninge i Italien bor mere usikkert end i Danmark, på gaden eller hos vekslende venner og bekendte, mens de i Danmark bor enten permanent eller på asylcentre. I Italien har flere arbejde, og de har mere omgang/ netværk med italienere, ligesom de også har mere omgang med deres egne. Sagt med andre ord flygtninge i Danmark lever mere isoleret.

·        Mht. Traumatiske oplevelser har flygtninge i Italien oplevet en række sundhedsproblemer, mere mangel på mad og vand, dårligt helbred og adgang til behandling ligesom de i højere grad mangler husly, sammenlignet med flygtninge i Danmark. Der er også flere personer der er adskilt fra deres kære.  Det gennemsnitlige tal for totalt oplevede traumer vidne til eller selv udsat for et traume signifikant højere i Italien end i Danmark. Medens flygtninge i Danmark har oplevet flere kamphændelser sandsynligvist i forbindelse med krigshandlinger.

·        Mht. symptomer kan anføres, at PTSD-score er signifikant højere i Danmark i forhold til Italien. Idet hele taget er der mange symptomer der er signifikant højere, der er en undtagelse nemlig at flygtninge i Italien i højere grad har vanskelig t ved at undgå at tænke på de voldsomme hændelser.

·        Betydningen af forskelle i sociale forhold for PTSD niveauet blev  undersøgt og det blev fundet at det har betydning hvor man er bosat, I Danmark er der større hyppighed af PTSD om man har arbejde og hvilken aldersgruppe man tilhører, høj alder er således korreleret med PTSD score og hvis man ikke har noget netværk blandt egne er man sårbar,  medens  det er  styrkende for modstandsdygtighed mod stress at mestre et andet sprog end ens eget. De der har været lang tid i udlandet har færre symptomer på PTSD end dem der har været kort tid uden for eget land

De traumatiske oplevelser der bidrager mest til høj PTSD score er legemsbeskadigelse, deltagelse i kamphandlinger, udsat for voldtægt, seksuelle overgreb, været isoleret og mistet barn. Manglende husly er omvendt korreleret med høj PTSD.

De mentale problemer der er mest fremtrædende blandt personer med PTSD til forskel for personer uden PTSD er manglende tro på fremtiden og håbløshed, hvilket specielt i højere grad findes blandt flygtninge i Danmark end i Italien.

 

 

 

Sammenfatning og diskussion:

Overordnede formål med denne undersøgelse er at bidrage til debatten omkring hvordan

man kan styrke flygtninges modstandsdygtighed mod stressbelastninger i eksiltilværelsen og således  undgå at ressourcestærke  mennesker bliver gjort psykisk svage i forbindelse med migration.

Dette overordnede formål er søgt belyst ved :

1. At beskrive og sammenligne flygtninges livsbetingelser, traumatiske oplevelser og traumatiseringsgrad målt ved PTSD i  Danmark sammenlignet med Italien.

2. At undersøge hvilke faktorer herunder sociale faktorer, traumatiske hændelser og psykiske symptomer der har  betydning for udvikling af  PTSD.

Overordnet hypotese var at kontrol over eget liv, social støtte og aktiv deltagelse i samfundet herunder arbejde og netværk   er vigtige faktorer  der modvirker udvikling af stressreaktioner (PTSD) forbundet med flugt og andre belastninger. Medens magtesløshed, marginalisering og manglende netværk, samt lang ventetid på opholdstilladelse øger sårbarhed overfor stress og udvikling af PTSD.

Undersøgelsens viser som ventet, at flygtninges livsbetingelser er meget forskellige i  de to lande.

Således er flygtninge i Danmark sammenlignet med flygtninge i Italien forskelligt stillede mht. bosituation og arbejdsmuligheder samt netværk. Flygtninge i Italien bor anderledes  end i Danmark, mindre trygt men på egne betingelser, der er højere grad af selvkontrol i form af arbejde, og større netværk lokalt og blandt landsmænd.. Traumatiseringsgraden er også forskellig  Måske som en naturlig konsekvens af et mindre omsorgsgivende asyl/flygtninge system, har flygtninge i Italien oplevet en større grad af deprivation, af mad, vand, sundhedspleje og dårligere boligforhold end flygtninge i Danmark der til gengæld har flere krigsrelaterede traumer. Den totale mængde af traumer oplevet eller været vidne til er således størst i Italien, men må nok bero på oplevelser i dette land. Set ud fra denne betragtning kan det forundre at der er flest flygtninge i Danmark der har høj PTSD score. Dvs. et godt sundhedsstem er ikke i sig selv nok til at beskytte mod PTSD, eller omvendt må der være levebetingelser i Italien der kan kompensere for dårlige sundhedsbetingelser.

Dette forhold belyses, ved at undersøge hvilke faktorer, sociale, traumatiske hændelser og følelser der har størst betydning for PTSD symptomatologi. De sociale faktorer

er et arbejde, netværk blandt egne, yngre alder og kendskab til andet sprog end ens eget styrker resilience mod PTSD. På flertallet af disse områder har flygtningene bedre vilkår i Italien end i Danmark, dvs. de har i højere grad mulighed for at klare sig selv ligesom de ikke er så isolerede socialt i Italien relativt i forhold til i Danmark. Men disse faktorer forklarer kun ca. 40 % af variationen i PTSD resten kan tilskrives traume og symptomforhold.

I forhold til traumer har manglende husly en omvendt korreleret relation til PTSD score. Kan dette ligefrem beskytte mod PTSD, det lyder umiddelbart mærkeligt, men set i lyset af at flygtninge i Italien i højere grad har kontrol over deres egen hverdag og ikke bliver instituatinaliserede i præasylfasen, kan dette måske forstås som en bekræftelse på hovedhypotesen. Desuden har flere flygtninge i Danmark oplevet krigshandlinger end i Italien, et traume der har indflydelse på graden af PTSD.

Når man ser på de psykiske symptomer, der er karakteristiske for flygtninge med PTSD til forskel for personer uden  er det  især symptomer på manglende tro på fremtiden og håbløshed der er udslaggivende i forhold til at skelne mellem de to grupper. Disse to symptomer er signifikant større blandt flygtninge i Danmark. Dette passer godt med hypotesen om at ensomhed, manglende arbejde, marginalisering har betydning for udvikling af psykiske symptomer. Hypotesen om opholdstiden som belastende faktor i præasylfasen kan imidlertid ikke bekræftes.

 

Disse resultater sætter fokus på et dilemma i strategien bag det danske asylsystem, der er udviklet et udmærket sundheds system for flygtninge således at de ikke belastes af manglende omsorg og forebyggende sundheds foranstaltninger men samtidigt er flygtningenes liv især i præasylfasen præget af institutionalisering, ved anbringelse i lejre, og i manglende mulighed for at udøve kontrol over eget liv i form af adgang til arbejde. Undersøgelsens resultater peger på at der i Danmark skal udvikles muligheder for at flygtninge kan arbejde og derved bevare deres faglige og menneskelige identitet, og få mulighed  for at bygge lokale netværk.

[1]Acknowledgement:

Der skal her rettes en tak til følgende personer for deres opbakning og assistance i forbindelse med gennemførelse af undersøgelse og artikel samt databearbejdning::

 

Ebbe Munk-Andersen . Overlæge i psykiatri og leder af Dansk Røde Kors Asylafdelings Sociale og Sundheds Afdeling.

Mia Antoni Stæhr. Psykologisk konsulent i Dansk Røde Kors Asylafdelings Sociale og Sundheds Afdeling.

Peter Anton Stæhr. Phd i Geografi og Biologi,.

CIR (Italinsk flygtningehjælp) især Dr. Arif

Litteratur.

Clarke, K. R. 1993. Non-parametric multivariate analysis of changes in community structure to environmental variables. Aust. J. Ecol. 18:117-143

Clarke, K.R. and Warwick R. M. 1994. Change in marine communities: an approach to statistical analysis and interpretation. Plymouth: Plymouth Marine Laboratory, 144pp. Bourne Press Limited,

 

[1] Arenas & Jessen, Interkulturel psykologi,1991.

  Danmarks Udlændinge, nr. 97, 2001, Udlændingestyrelsen,

  Den Danske Model, Dansk Røde Kors Asylafdeling,

   Harvard Trauma Questionnaire Mollica, 92

   Sveass N (99). Konference, Empowerment Kbh.